Sektion: Case: Lotte | Videnscenter for velfærdsteknologi, Undervisningsforløb | ZBC

  • Banner_Case

    • Tema 5 – Case (I må gerne ændre eller tilføje i casen)

      Casen handler om Lotte, som har mange forskellige udfordringer. 

      Hver gruppe vælger at arbejde med de problemstillinger, som gruppen finder relevante. Gruppen må gerne ændre og tilføje informationer i casen. Brug oversigten over tema 5, litteraturoversigten, naturfagskompendiet og inspirationsmaterialerne i jeres arbejde. På denne måde overholder I rammerne for jeres uddannelse. Jeres undervisere vil vejlede gruppen ud fra jeres valg.

      I kan bruge AppWriter til oplæsning af casen.


      Kilde: Colourbox.dk
      Kilde: Colourbox.dk

      Lotte Jensen er 77 år. Hun vejer 95 kg og er 168 cm høj. Hun har været gift med bankdirektør Christian Jensen i 54 år. Lotte mistede Christian for 1 år siden pga. kræft. Hun har en søn og en datter, som kommer på besøg, når de har tid. Lotte savner dem meget, da de begge bor langt væk.

      Lotte og hendes mand har altid boet i en stor villa. Christian har bygget det meste, og Lotte har passet børn, have og det huslige.

       

      Præsentation:

      Lotte har de sidste 3 mdr. fået hjælp til rengøring og tøjvask hver 14. dag og medicindosering 1 gang ugentligt. Lotte savner Christian, hun græder hele tiden og kan ikke overskue sit liv. Der er så tomt i huset uden Christian. Lotte har altid gjort en dyd ud af at holde huset rent og pænt, men hun har ikke længere kræfterne eller overskuddet dertil. Hun føler, at hendes hjem er rodet, og selvom hun får hjælp dertil nu, slår hjælpen efter hendes mening ikke til. Førhen kunne Lotte godt lide havearbejde og at brodere, men det er sjældent, at hun har kræfter til dette efterhånden. Lotte ryger 15 cigaretter om dagen. Hun synes selv, at det er for meget, da hun til tider ikke kan holde lugten ud. 

       

      Aktuel situation:

      Lotte har svært ved at gå enkelte korte distancer på grund af smerter i hoften. Hun går meget usikkert. Hun er meget irriteret over, at hun hele tiden skal på toilettet og vil derfor ikke drikke så meget. Hun siger, at det svier, når hun har vandladning. Lotte har ikke længere kræfter til at klare personlig pleje og personalet bemærker, at der lugter af urin i boligen.

      Da du kommer ind til Lotte, sidder hun og spiser lidt chokolade. Ved siden af lænestolen står nogle gamle jordbær og en ældre piskefløde. Lotte vil ikke have, at I tager det væk, da det er hendes frokost. Hun orker ikke at hente smørrebrød fra køleskabet.

      Lotte er nu visiteret til dagligt besøg af hjemmeplejen morgen og aften.

       

      Scenarier:

      1

      I kommer ind til Lotte. Hun ser trist ud og har røde/våde øjne. 

      Hun siger, at lægen har sagt, at hun skal leve sundt og gøre noget godt for sig selv. Han har ligeledes sagt, at hun skal spise/drikke mere sufficient og holde øje med, hvordan hendes kost og væskeindtag er. Dog ved Lotte ikke, hvad dette betyder. Lotte ved ikke, hvad hun skal gøre.

       

      2

      Lotte har svært ved at lave sin mad, så hun spiser bare lyst franskbrød hver dag. Hun siger, at hendes mave ikke fungerer mere, og hun har tabt 6 kg på kort tid. Så alt hendes tøj er blevet for stort. Hun har fået af vide, at hun skal spise mere mad.

      Lotte er heller ikke tilfreds med al den motion, lægen har sagt, at hun skal udføre hver dag. Hendes krop gør ondt, når hun skal i gang med motion og vil det ikke mere. Lægen siger, at hun skal være opmærksom på KRAMS-faktorerne.

       

      3

      Lotte blev indlagt på hospitalet. Hun har fået diagnosticeret en livsstilssygdom.

      Lotte har svært ved at mestre sin nuværende situation. Hun siger, at hendes livskvalitet nu er helt væk, da hun ikke længere kan gøre de ting, som gør hende glad.

      Lotte skal hjem fra sygehuset om to dage, hvor du skal tage imod hende. Der er visiteret et rehabiliteringsforløb, hvor hun skal genvinde sit funktionsniveau. Du skal også ud og vurdere, hvilke hjælpemidler Lotte kan have gavn af. Måske er velfærdsteknologi vejen frem, siger din leder.

       

      4

      Du er kommet for at foretage rengøring og tøjvask. Hjemmet fremstår meget rodet. Køkkenet er fedtet af gamle madrester, og der står en del beskidte tallerkener i vasken. Badeværelsesfliserne er kalket meget til, og der er klatter af tandpasta flere steder i vasken. Lotte vil gerne have, at der bliver benyttet velduftende rengøringsmidler, for så dufter hjemme trods alt så rent og pænt. Vasketøjskurven er fyldt med bl.a. undertøj, bukser, trøjer, uldsokker og håndklæder.

       

      Opstil gerne jeres egne scenarier og arbejd ud fra dem

    • I denne fil finder du den case, som du skal bruge under hele tema 5.

      I kan printe filen ud, hvis I har brug for at have den i fysisk form.

      Casen handler om Lotte, som har mange forskellige udfordringer. 

      Hver gruppe vælger at arbejde med de problemstillinger, som gruppen finder relevante. Gruppen må gerne ændre og tilføje informationer i casen. Brug oversigten over tema 5, litteraturoversigten, naturfagskompendiet og inspirationsmaterialerne i jeres arbejde. På denne måde overholder I rammerne for jeres uddannelse. Jeres undervisere vil vejlede gruppen ud fra jeres valg.