Sektion: Forbered oplæg eller quiz | Videnscenter for velfærdsteknologi, Undervisningsforløb | ZBC

  • Banner_Oplæg eller quiz_Dag2





    Læs beskrivelsen igennem på både Oplæg og Quiz, før du beslutter dig for, hvilken løsning du vælger til dag 5. 

    Tjek H5P på Studietube og se hvilke muligheder der er.

    Du kan selvfølgelig også vælge andre løsninger for at afholde en quiz, du skal blot sikre dig, at alle på holdet kan deltage i quizzen.

    • Oplæg:

      Dit oplæg skal indeholde et af nedenstående vinkler på forløbet. Desuden skal du gerne understøtte dit oplæg med lidt billeder eller diagrammer i forhold til emnet, du vælger at lave oplægget om. Brug max. 5-6 slides, hvis du vælger at støtte dig til en PowerPoint eller Prezi. 

      Undgå for meget tekst på din præsentation . Din præsentation skal blot understøtte det du fortæller om, og ikke være en du læser direkte op fra. 

      • Lave et kort oplæg på ca. 10 min. om et af de 4 emner, som du beskæftiger dig med i dette forløb. Du kan fremhæve de vigtigste punkter og overvejelser i forhold til, hvilke situationer de er vigtige i din daglige og fremtidige jobfunktion. Du kan understøtte dit oplæg med en enkel PowerPoint eller Prezi.

      Eller

      • Lave et kort oplæg på ca. 5-10 min. om, hvordan du har arbejdet med forståelsen af de forskellige begreber, der er tilknyttet de 4 emner. Dvs. et oplæg, hvor du fortæller de andre, hvorfor det har været vigtigt for dig, at arbejde med de fagord og begreber du har mødt i teksterne. Det kan være, at det bliver nemmere for dig, at bruge fagsprog i hverdagen, fordi du har lagt ekstra fokus på at forstå betydningen af ord og begreber. Du kan evt. også komme ind på, hvorfor brug af fagord er vigtigt i dit fremtidige arbejde og på din arbejdsplads.

    • Quiz:


      Tjek link via Studietube. H5P giver mange ideer til forskellige måder at afvikle en quiz. 

      Du finder de mange forskellige eksempler på quizzer under "Lær mere" og dernæst "didaktiske ideer" under ikonet H5P.

      Brug dit UNI login for adgang til Studietube.

      https://skoletubeguide.dk/project/h5p-laerit/