Dette forløb er et eksempel på, hvordan du kan arbejde i det hybride læringsrum. Forløbet er struktureret med henblik på, at eleverne kan arbejde selvstændigt. I dette eksempel er der lagt vægt på, at eleverne får styrket deres faglige dansk, imens de arbejder med fagstoffet.
Indhold:
Eleverne vil:
- blive præsenteret for en PowerPoint, hvor de får et overblik over "De 12 sygeplejefaglige problemområder" (Lav evt. noter undervejs.)
- lave opgaver som hjælper dem med at få fokus på begreber og ord, der er specifikke for emnet
- lave opgaver, der omhandler dilemmaer, som vil være aktuelle i deres fag og ud fra dagens emne
Husk at bruge tid på sektionen "Dagens begreber/ordbank", da det vil hjælpe dem med at have fokus på indholdet i løbet af dagen, samt når de laver div. opgaver i "Opsummer det vigtigste" sidst på dagen.
De opfordres til at bruge tid på "Opsummer det vigtigste" og "Selvtest" sidst på dagen. Det vil hjælpe dem med at reflektere og bearbejde den teoretiske og praktiske viden, de har fået i løbet af den enkelte dag.